Hör nu på, go'vänner, så ska jag för er berätta Vad en gosse gjorde, det är nu längesen, Men nog lever minnet kvar i Smålands sköna dalar, Katthult Lönneberga, det var den gossens hem. Hujedamej, sånt barn han var, Ej värre tänkas kan, Och Emil var det namn han bar, Ja, Emil hette han. Sing-dudel-dej-sing-dudel dej Sing-dudel-dudel-dej Sing-dudel-dej-sing-dudel-dej Hu-jeda-jeda-mej. Hör nu på, goävanner, så ska jag för er berätta Vad vår Emil gjorde en dag i sköna maj. Upp i Katthults flaggstång hissa han sin lille syster, Stod sen lugnt och såg henne hänga där på svaj. Hujedamej, sånt barn han var, Fast Ida var rätt nöjd, Ty ingen annan svävat har På denne höga höjd. Nästa hyss han gjorde var när han i grönsakssoppan Dök på huvet ner och sen satt där stenhårt fast Uti mor sins soppskål, ty hans öron var för stora, Så det blev att fara till doktorn det med hast. Hujedamej, sånt barn han var, Tror inte också ni, Att den som blott en soppskål har Vill ej ha gossar i? Refr. Viljen I sen höra så ska jag för er berätta Vad vår Emil gjorde en dag i körsbärsti'n. Det var då han la sej full, och full blev också grisen, Jojo, det var allt ett par sköna fyllesvin. Hujedamej, sånt barn han var, Men som godtemplare Stod Emil redan nästa dag Och det var kärt att se. Och till sist, govänner, så kan jag för er berätta Hur i trisseobda sin far han låste in. Stackars far forsökte krypa ut igenom gluggen Men blev fast och hang där, tills natten den bröt in. Hujedamej, sånt barn han var, Den Emil som jag minns. Nog är sånt illdåd mot en far Det grymmaste som finns. Refr. Hör nu på, go'vänner, inte kan jag ju berätta Alla hemska hyss som vår Emil tog sej för, Men i snickarboden fick han sitta alla dagar, Tänk på det, små barn, om ni denne visa hör. Hujedamej, sånt barn han var, I hela Småland fanns Ej nån så vild som Emil var Och ingen innan stans. Refr. Viljen I sen veta vem som visan diktat haver? Det är pigan Lina som uti lust och kval Tjänade på Katthult uti sina ungar dagar, Ack, vem kan väl räkna de flydda årens tal! Hujedamej, sånt barn han var, Men nu så är han man Och vi i Lönneberga har Ej bättre karl än han.

Johnny han var lige ved at blive sindssyg Af at tænke på hvor hun ku' være For tankerne havnede i en blindgyde Han ku' ikke holde ud at tænke på det mere Hun havde jo sagt hun snart ville komme Hun havde jo sagt hun elskede ham Hun havde jo kaldt ham sin for evigt - yeahyeahyeahyeah Så Johnny han var lige ved at blive sindssyg Af at tænke på hvor hun ku' være Johnny han var lige ved at blive sindssyg Hun ku' ikke gøre noget som helst Han vidste hun ku' drive ham til vanvid At han blev klovnen i det cirkustelt Med massevis af muligheder Mænd der gerne ville være Den kvindes kavaler Så Johnny han var lige ved at blive sindssyg Af at tænke på hvor hun ku' være Johnny lå i garagen Og kiggede på sin undervogn Han havde lige købt alufælge Så hun ku' se den var i form De sku' ha' været på Bakken Han havde haft planen klar De sku' ha' hørt Svenne og Lotta Og kørt hjem i Strandvejens skær Så Johnny han var lige ved at blive sindssyg Af at tænke på hvor hun ku' være Johnny han var lige ved at blive sindssyg Da hun sneg sig ind på ham og sagde: Hallo Hvis det her det skal være din fremtid Ka' du gifte dig med din Volvo Hop nu ind så kører vi For Svenne og Lotta spiller jo På Bakken - vi kan nå det sidste sæt Johnny han var lige ved at blive sindssyg Men det havde han allerede glemt.

På den anden side af fjorden boede onkel Christian Hos en søster der var født til sidst Han var rejsende i kiks og lidt kager og var trist Oprindelig kontorist Nede på Peder Hedegaards korn og foderstoffer hvor Han elskede direktørens Ruth Men hendes far sagde: Nej Christian, det går sgu' ej Du har ingen penge, det er slut Christian trissed' hjem til mor Og blev der til hun døde en dag For arven købte han en Lloyd Sådan en latterlig og lille bil der started' med et underligt fløjt Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Christian strejfede omkring i den overfyldte Lloyd Med negerkys og kager og med kiks Men de var altid lidt for gamle, han kom altid lidt for sent Og var altid lidt for trist Nede i kælderen var der lager og dåser overalt Ja kælderen var et slaraffenland Vi unger listede med tænderne i vand Ned til Onkel Christian I hjørnet der stod børnedåsen Sidste salgsdato: Længe siden Vi gumlede og hostede og så At han talte sine penge med det tynde hoved let på skrå Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Dengang Christian var død fandt man penge i en dåse Med en yndig pige udenpå Hun var næsten skallet af men der var 20.000,- i Som man ikke overså Og Ruth med det lange røde hår Lå på Nr. Sundby kirkegård Og Lloyden var endt i Åbybro Hos en hugger sådan går det, sådan går det jo Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian

Der var to der fødtes som engle, Langsomt visnede vingerne bort. Mens de gjorde verden til vane, På deres vej til fornuft og til kort. Det var først ved verdens ende de kom til sig selv, Der var to der fødtes som engle, Ariel. Og nu sad de og talte derude, Ved et bord med en halv flaske gin Og når de trængte til at synge og danse, Tog de på Café Måneskin. Hvad de så det var igennem fingre med sig selv, Og nu sad de og talte derude, Ariel Hver nat når de kom ind På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Og de talte om angst for at miste Så det at være sammen blev svært Og de talte om at forpligte Sig til hinanden som det de fik lært Alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel Og de talte om angst for at miste, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Som en regnbue ejer vi livet Tiden er det bedste vi har Og i morgen når fuglene vågner Kan vi være så langt væk herfra Kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel Som en regnbue ejer vi livet, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage