Julenat i Bethlehem - Lars Lilholt, Lars Lilholt Band & Lars Lilholts jule-folkband

Don oíche úd i mBeithil, beidh tagairt ar ghréin go brách, Don oíche úd i mBeithil go dtáinig an Bhréithir slán; Tá gríosghrua ar spéarthaibh 's an talamh 'na chlúdach bán; Féach Íosagán sa chléibhín, 's an Mhaighdean 'Á dhiúl le grá Ar leacain lom an tsléibhe go nglacann na haoirí scóth Nuair in oscailt ghil na spéire tá teachtaire Dé ar fáil; Céad glóire anois don Athair i bhFlaitheasaibh thuas go hard! Is feasta fós ar talamh d'fhearaibh dea-mhéin' siocháin!

Turning and turning Within the widening gyre The falcon cannot hear the falconer Things fall apart The centre cannot hold And a blood dimmed tide Is loosed upon the world Nothing is sacred The ceremony sinks Innocence is drowned In anarchy The best lack conviction Given some time to think And the worst are full of passion Without mercy Surely some revelation is at hand Surely it's the second coming And the wrath has finally taken form For what is this rough beast Its hour come at last Slouching towards Bethlehem to be born Slouching towards Bethlehem to be born Hoping and hoping As if with my weak faith The spirit of this world Would heal and rise Vast are the shadows That straddle and strafe And struggle in the darkness Troubling my eyes Shaped like a lion It has the head of a man With a gaze as black And pitiless as the sun As it's moving its slow thigs Across the desert sands Through dark indignant Reeling falcons Surely some revelation is at hand Surely it's the second coming And the wrath has finally taken form For what is this rough beast Its hour come at last Slouching towards Bethlehem to be born Slouching towards Bethlehem to be born (Head of a man, shape of a lion) Raging and raging It rises from the deep Opening its eyes After twenty centuries Vexed to a nightmare Out of a stony sleep By a rocking cradle By the Sea of Galilee Surely some revelation is at hand Surely it's the second coming And the wrath has finally taken form For what is this rough beast Its hour come at last Slouching towards Bethlehem to be born Slouching towards Bethlehem to be born To be born (Head of a man, shape of a lion) (Head of a man, shape of a lion) (Head of a man, shape of a lion)

På den anden side af fjorden boede onkel Christian Hos en søster der var født til sidst Han var rejsende i kiks og lidt kager og var trist Oprindelig kontorist Nede på Peder Hedegaards korn og foderstoffer hvor Han elskede direktørens Ruth Men hendes far sagde: Nej Christian, det går sgu' ej Du har ingen penge, det er slut Christian trissed' hjem til mor Og blev der til hun døde en dag For arven købte han en Lloyd Sådan en latterlig og lille bil der started' med et underligt fløjt Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Christian strejfede omkring i den overfyldte Lloyd Med negerkys og kager og med kiks Men de var altid lidt for gamle, han kom altid lidt for sent Og var altid lidt for trist Nede i kælderen var der lager og dåser overalt Ja kælderen var et slaraffenland Vi unger listede med tænderne i vand Ned til Onkel Christian I hjørnet der stod børnedåsen Sidste salgsdato: Længe siden Vi gumlede og hostede og så At han talte sine penge med det tynde hoved let på skrå Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Dengang Christian var død fandt man penge i en dåse Med en yndig pige udenpå Hun var næsten skallet af men der var 20.000,- i Som man ikke overså Og Ruth med det lange røde hår Lå på Nr. Sundby kirkegård Og Lloyden var endt i Åbybro Hos en hugger sådan går det, sådan går det jo Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian

Der var to der fødtes som engle, Langsomt visnede vingerne bort. Mens de gjorde verden til vane, På deres vej til fornuft og til kort. Det var først ved verdens ende de kom til sig selv, Der var to der fødtes som engle, Ariel. Og nu sad de og talte derude, Ved et bord med en halv flaske gin Og når de trængte til at synge og danse, Tog de på Café Måneskin. Hvad de så det var igennem fingre med sig selv, Og nu sad de og talte derude, Ariel Hver nat når de kom ind På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Og de talte om angst for at miste Så det at være sammen blev svært Og de talte om at forpligte Sig til hinanden som det de fik lært Alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel Og de talte om angst for at miste, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Som en regnbue ejer vi livet Tiden er det bedste vi har Og i morgen når fuglene vågner Kan vi være så langt væk herfra Kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel Som en regnbue ejer vi livet, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage