Sejler Ud - Lars Lilholt Band

Yaa Khudaa jism meN jab tak ye mere jaan rahe Tujh pe sadqe, tere mehbuub pe qurbaan rahe Kuch rahe yaa na rahe, par ye du'aa hai ke "Ameen" Nizaa ke vaqt salaamat meraa iimaan rahe Taaziim se letaa hai Khudaa naam-e-Muhammad Kyaa naam hai ai salle-alaa naam-e-Muhammad Allah kare usko haraam aatish-e-dozaKh Jis shakhs ke dil pe likhaa ho naam-e-Muhammad Jis dil meN Muhammad kii muhabbat nahiiN hotii Us par kabhii Allah kii rahmat nahiiN hotii Meraa ye aqiidaa hai agar zikr-e-Khudaa meN Ye naam na shaamil ho ibaadat nahiiN hotii Rabb ne farmaayaa merii qudrat kii hadd ko'ii nahiiN Aur mere mehbuub kii rahmat kii hadd ko'ii nahiiN Jab malak samjhe nahiiN to aadmii samjhegaa kyaa Amina ke laal kii azmat kii hadd ko'ii nahiiN Khudaa kaa nuur tujh meN huu-ba-huu hai Khudaa pinhaaN magar tuu ruu-ba-ruu hai Terii azmat kaa andaazaa ho kis ko Khudaa hai aur Khudaa ke baad tuu hai Shams-ud-duhaa Badr-ud-dujaa terii baRii tauqiir hai Suurat terii shaah-e-umam, Allah kii tasviir hai Aisii suurat terii kamlii vaale Allah ne paas bulaa hii liyaa Bin dekhe Khudaa bhii rah na sakaa Tumhaaraa saanii risaalat-mu'aab ho na sakaa Tumhaaraa ko'ii kahiiN bhii javaab ho na sakaa Rasuul aur bhii aaye jahaan meN lekin Ko'ii bhii saahib-e-ummul kitaab ho na sakaa Meraaj meN Jibriil se kahne lage shaah-e-umam Tuune to dekhe haiN hasiiN, batlaao to kaise haiN ham Ruuh-ul-Khudaa kahne lagaaa, ai naazniiN haq kii qasam Mere sohne kamlii vaalaRyaa, teraa aashiq kul zamaanaa ve Tere husn kii kyaa taariif karaaN, rabb aap teraa diivaanaa ve Royaa shab-e-hijraaN meN bahut ashq bahaayaa Itne meN musavvir ko zaraa rahm jo aayaa Naqshe ka'ii tasviiroN ke saamne vo laayaa Bola, ke ye Yusuf haiN, ye Isaa haiN, ye Musaa Maine kahaa inmeN se kisii par nahiiN shaidaa Jab saamne laayaa vo shabiih-e-shah-e-vaalaa Be-saaKhtaa us vaqt zubaaN se merii niklaa Duniyaa se kyaa, roz-e-jazaa unkaa hai mujhko aasraa MaiN huuN Ghulaam-e-mustafaa kaisii merii taqdiir hai Vallail ho yaa kah-kashaaN, zulf-e-nabii par hai fidaa IsmeN baNdhe haiN do-jahaaN, kitnii hasiiN zanjiir hai Dushman bhii kahte haiN yahii, kyaa baat hai sarkaar kii Na aaNkh meN qahr-o-Ghazab, na haath meN shamshiir hai

På den anden side af fjorden boede onkel Christian Hos en søster der var født til sidst Han var rejsende i kiks og lidt kager og var trist Oprindelig kontorist Nede på Peder Hedegaards korn og foderstoffer hvor Han elskede direktørens Ruth Men hendes far sagde: Nej Christian, det går sgu' ej Du har ingen penge, det er slut Christian trissed' hjem til mor Og blev der til hun døde en dag For arven købte han en Lloyd Sådan en latterlig og lille bil der started' med et underligt fløjt Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Christian strejfede omkring i den overfyldte Lloyd Med negerkys og kager og med kiks Men de var altid lidt for gamle, han kom altid lidt for sent Og var altid lidt for trist Nede i kælderen var der lager og dåser overalt Ja kælderen var et slaraffenland Vi unger listede med tænderne i vand Ned til Onkel Christian I hjørnet der stod børnedåsen Sidste salgsdato: Længe siden Vi gumlede og hostede og så At han talte sine penge med det tynde hoved let på skrå Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian Dengang Christian var død fandt man penge i en dåse Med en yndig pige udenpå Hun var næsten skallet af men der var 20.000,- i Som man ikke overså Og Ruth med det lange røde hår Lå på Nr. Sundby kirkegård Og Lloyden var endt i Åbybro Hos en hugger sådan går det, sådan går det jo Og han lod sig blive sær Onkel Christian lod vær' Med at elske mere I sit liv Blev en kagedåsemand Lagde aldrig mer fra land Onkel Christian

Der var to der fødtes som engle, Langsomt visnede vingerne bort. Mens de gjorde verden til vane, På deres vej til fornuft og til kort. Det var først ved verdens ende de kom til sig selv, Der var to der fødtes som engle, Ariel. Og nu sad de og talte derude, Ved et bord med en halv flaske gin Og når de trængte til at synge og danse, Tog de på Café Måneskin. Hvad de så det var igennem fingre med sig selv, Og nu sad de og talte derude, Ariel Hver nat når de kom ind På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Og de talte om angst for at miste Så det at være sammen blev svært Og de talte om at forpligte Sig til hinanden som det de fik lært Alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel Og de talte om angst for at miste, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Som en regnbue ejer vi livet Tiden er det bedste vi har Og i morgen når fuglene vågner Kan vi være så langt væk herfra Kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel Som en regnbue ejer vi livet, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage