Dejlig er den himmel blå, Lyst det er at se derpå, Hvor de gyldne stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke Os fra jorden op til sig. Kommer, små, og hører til: Jeg for eder sjunge vil Om så lys og mild en stjerne. Jeg det ved, I hører gerne: Himlen hører eder til. Det var midt i julenat, Hver en stjerne glimted mat, Men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue Som en lille stjernesol. Langt herfra, i Østerland Stod en gammel stjernemand, Så fra tårnet vist på himlen, Så det lys i stjernevrimlen, Blev i sind så barneglad. Når den stjerne lys og blid Sig lod se ved midnatstid, Var det sagn fra gamle dage, At en konge uden mage Skulle fødes på vor jord. Derfor blev i Østerland Nu så glad den gamle mand, Thi han ville dog så gerne Se den lyse kongestjerne, Før han lagdes i sin grav. Han gik til sin konges slot, Kongen kendte ham så godt, Hørte og med hjertens glæde, At det lys var nu til stede, Hvorom gamle spådom lød. Han med søn og stjernemand Fluks uddrog af Østerland For den konge at oplede, For den konge at tilbede, Som var født i samme stund. Klare stjerne ledte dem Lige til Jerusalem. Kongens slot de gik at finde, Der var vel en konge inde, Men ej den, de ledte om. Klare stjerne hasted frem, Ledte dem til Betlehem. Over hytten lav og lille Stod så pludselig den stille, Strålede så lyst og mildt. Glade udi sjæl og sind Ginge de i hytten ind, Der var ingen kongetrone, Der kun sad en fattig kone, Vugged barnet i sit skød. Østerlands de vise mænd Fandt dog stjernen der igen, Som de skued i det høje, Thi i barnets milde øje, Funklende og klar den sad. Den var dem et tegn så vist, At de så den sande Krist, Derfor nejed de sig glade, Ofrede på gyldne fade Røgelse med søden lugt. Vil I små ej også gerne Se den lyse, milde stjerne, For den konge dybt jer neje, Som Guds rige har i eje Og vil lukke jer derind? Ser I til den himmel blå Med de gyldne stjerner på, Der den stjerne ej I finde, Men den er dog vist derinde Over Jesu kongestol. Thi det barn, som var på jord, Blevet er en konge stor, Og han sidder nu deroppe Over alle stjernetoppe Hos Gud Faders højre hånd. Nejer eder kun, I små! Han fra himlen ser derpå. Sender ham med hjertensglæde Lov og pris til høje sæde! Det er røgelse for ham. Stjernen ledte vise mænd Til nyfødte konge hen. I har og en sådan stjerne, Og når I den følger gerne, Kommer I til Jesus vist. Denne stjerne lys og mild, Som kan aldrig lede vild, Er hans guddomsord det klare, Som han os lod åbenbare Til at lyse for vor fod.

Glade jul, dejlige jul, Engle daler ned i skjul! Hid de flyver med paradisgrønt, Hvor de ser, hvad for Gud er kønt, Lønlig iblandt os de går, - Lønlig iblandt os de går! Julefryd, evige fryd, Hellig sang med himmelsk lyd! Det er englene, hyrderne så, Dengang Herren i krybben lå, Evig er englenes sang, - Evig er englenes sang. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor! Engle sjunger om barnet så smukt, Han har Himmerigs dør oplukt, Salig er englenes sang, - Salig er englenes sang. Salig fred, himmelsk fred Toner julenat herned! Engle bringer til store og små Bud om ham, som i krybben lå; Fryd dig, hver sjæl, han har frelst, - Fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Juletræet med sin pynt Venter på, vi får begyndt. Aldrig har det vær't så grønt, Aldrig har det vær't så kønt. Og fra selve himlen gled Vist den store stjerne ned. Hjerter klippet med en saks Af den fingernemme slags, Kræmmerhus med krøllet hank, Som så let får en skavank, Kurve, kugler, fugle, flag, Op og ned og for og bag ... Når de mange fine ting Hænger roligt rundt omkring, Og når alle lys er tændt, Og her lugter brunt og brændt, Er det som en sommerdag Dér, hvor træet kommer fra. Alle vegne ud og ind Glimrer edderkoppespind ... Mon der ikke bor en spurv Her i denne lille kurv? Kræmmerhus med nødder i Er grangiv'lig kogleri. Juletræet på besøg Hilser os fra eg og bøg Med besked derude fra, At det lysner dag for dag, Og at solen fra sit skjul ønsker os en glæd'lig jul.