Dejlig Er Den Himmelblå - Iben Palle

Dejlig er den himmel blå, Lyst det er at se derpå, Hvor de gyldne stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke Os fra jorden op til sig. Kommer, små, og hører til: Jeg for eder sjunge vil Om så lys og mild en stjerne. Jeg det ved, I hører gerne: Himlen hører eder til. Det var midt i julenat, Hver en stjerne glimted mat, Men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue Som en lille stjernesol. Langt herfra, i Østerland Stod en gammel stjernemand, Så fra tårnet vist på himlen, Så det lys i stjernevrimlen, Blev i sind så barneglad. Når den stjerne lys og blid Sig lod se ved midnatstid, Var det sagn fra gamle dage, At en konge uden mage Skulle fødes på vor jord. Derfor blev i Østerland Nu så glad den gamle mand, Thi han ville dog så gerne Se den lyse kongestjerne, Før han lagdes i sin grav. Han gik til sin konges slot, Kongen kendte ham så godt, Hørte og med hjertens glæde, At det lys var nu til stede, Hvorom gamle spådom lød. Han med søn og stjernemand Fluks uddrog af Østerland For den konge at oplede, For den konge at tilbede, Som var født i samme stund. Klare stjerne ledte dem Lige til Jerusalem. Kongens slot de gik at finde, Der var vel en konge inde, Men ej den, de ledte om. Klare stjerne hasted frem, Ledte dem til Betlehem. Over hytten lav og lille Stod så pludselig den stille, Strålede så lyst og mildt. Glade udi sjæl og sind Ginge de i hytten ind, Der var ingen kongetrone, Der kun sad en fattig kone, Vugged barnet i sit skød. Østerlands de vise mænd Fandt dog stjernen der igen, Som de skued i det høje, Thi i barnets milde øje, Funklende og klar den sad. Den var dem et tegn så vist, At de så den sande Krist, Derfor nejed de sig glade, Ofrede på gyldne fade Røgelse med søden lugt. Vil I små ej også gerne Se den lyse, milde stjerne, For den konge dybt jer neje, Som Guds rige har i eje Og vil lukke jer derind? Ser I til den himmel blå Med de gyldne stjerner på, Der den stjerne ej I finde, Men den er dog vist derinde Over Jesu kongestol. Thi det barn, som var på jord, Blevet er en konge stor, Og han sidder nu deroppe Over alle stjernetoppe Hos Gud Faders højre hånd. Nejer eder kun, I små! Han fra himlen ser derpå. Sender ham med hjertensglæde Lov og pris til høje sæde! Det er røgelse for ham. Stjernen ledte vise mænd Til nyfødte konge hen. I har og en sådan stjerne, Og når I den følger gerne, Kommer I til Jesus vist. Denne stjerne lys og mild, Som kan aldrig lede vild, Er hans guddomsord det klare, Som han os lod åbenbare Til at lyse for vor fod.

Dejlig er jorden, Prægtig er guds himmel, Skøn er sjælenes pilgrimsgang, Gennem de favre, Riger på jorden, Gå vi til paradis med sang! Tider skal komme, Tider skal henrulle, Slægt skal følge slægters gang, Aldrig forstummer, Tonen fra himlen, I sjælens glade pilgrimssang, Englenes sang den, Først til markens hyrder, Skønt fra sjæl til sjæl det lød, Fred over jorden, Menneske! Fryd dig, Os er en evig frelser fød!

Se der' den nye julemand Mon han har klejner med Han vinker til os fra sit rensdyrspand Mens han flyver afsted Jesus bli'r født på 2. sal I Magasin du Nord Han griner når du trykker på en fodpedal Si'r goddag til sin mor Nu' det jul Og træet tændes påny Nu' det jul I land og by Og guds engle små klæ'r sig festligt på I den himmelblå Nu' det jul Og træet tændes påny Nu' det jul I land og by Og guds engle små klæ'r sig festligt på Og synger i sky Familien er samlet fra nær og fjern- Synet er pyntet med watt Og udenfor lyser den ledestjerne I en smuk julenat Nu' det jul Og træet tændes påny Nu' det jul I land og by Og guds engle små klæ'r sig festligt på I den himmelblå Nu' det jul Og træet tændes påny Nu' det jul I land og by Og guds engle små klæ'r sig festligt på Og synger i sky