Tu tranquilo que la rabia sale sola No la busques porque te quema No te asustes, si tu miedo no te asusta Y no corras porque das pena Nunca estuviste en el cielo Eres de los que no vuelan Presidiario del silencio frío Frío que la sangre hiela Si se ha muerto un sentimiento Yo le encenderé una hoguera De esas que llevó por dentro de esas Que de fuego me queman He perdido los papeles Me han echado de la tierra Te vi, te vi, pero no sé dónde Ya verás que no me encuentras Ya he llegado al horizonte Se avecina una tormenta Me voy a tirar al monte Reza para que no me pierda Me pierda, me pierda, me pierda, me pierda Reza para que no me pierda Me pierda, me pierda, me pierda, me pierda Reza para que no me pierda Me pierda, me pierda, me pierda, me pierda Reza para que no me pierda Reza para que no Me han robado el esqueleto Me quema la carretera A mí, no me quema el fuego Aquí sólo huele a rueda Siempre quiero estar contento Triste no valgo la pena Si me ahogo en tu lamento Llévame siempre a tu vera Tu vera, tu vera, tu vera, tu vera Llévame siempre a tu vera Tu vera, tu vera, tu vera, tu vera Llévame siempre a tu vera Así que deja de inventarte recetas Pregúntale a las brujas que aún van a la hoguera Mira bien la talla al cambiar de chaqueta Y escóndeme del monstruo y que no me vea Llévame siempre a tu vera Tu vera, tu vera, tu vera, tu vera Llévame siempre a tu vera Tu vera, tu vera, tu vera, tu vera Llévame siempre a tu vera Tu vera, tu vera, tu vera, tu vera Reza para que no me pierda Me pierda, me pierda, me pierda, me pierda Reza para que no

Ambivalencia, presencia, ausencia Inconciencia, viajando de vuelta Un minuto más Un minuto más Un minuto más buscándote Decresco tras mis cien edades Vi sufrir, las tierras llenas de horizonte Vi sufrir, los gritos sordos de una guerra Vi sufrir, ciudades plenas sumergidas Vi sufrir, las multitudes de inocencia Vi Clarividencia, mirada abierta Supervivencia, anclado sin vuelta Un minuto más Un minuto más Un minuto más amándote Decresco tras mis cien edades Vi sufrir, las tierras llenas de horizonte Vi sufrir, los gritos sordos de una guerra Vi sufrir, ciudades plenas sumergidas Vi sufrir, las multitudes de inocencia Vi Vi sufrir, las tierras llenas de horizonte Vi sufrir, los gritos sordos de una guerra Vi sufrir, ciudades plenas sumergidas Vi sufrir, las multitudes de inocencia Vi Vi sufrir, ciudades plenas sumergidas Vi sufrir, las multitudes de inocencia

Yo, giz ringer stadig til min giz, og si'r, de har set mig sidst Si'r: "Jeg gav dem en engangsfiks" Du ku' problemet, ikk' engang fiks' Og det' en ting, som jeg vidst', jeg vidst' Ikk' få mig selv i det her pis Pige ikk' begynd at bli' trist For de ting, de si'r, det' for at fyld' dig med stress (Ond'-ond') Ond'-ond' øjn', alt det de si'r, det' kun løgn Prøv at lyt' og forstå mig Hun si'r, jeg lyver, og hun ka' se det på mig Hun si'r: "Hvordan ska' jeg luk' øjn'– Når jeg ka' lugt en anden piges duft på trøjen?" Hun si'r, hun har vidner, der så mig Hvorfor vil du lyt', men det' ikk' noget nyt, din' veninder ikk' vil dig godt De' jaloux, når de se du' op' Inderst inde, det ved du ogs' (Okay) De vil ha', vi faldt som blade, og vi visner op - de' glade, når vi splitter os Deres ond' øjn', ka' ikk' split' os op (Aldrig) Din veninde, hun er en so- ved, det' svært at tro, men hun gør det med vilje Og hun vil gern' være i din' sko - gern' ha', at vi tos smerter ikk' mildnes (Ay) Så hva' er det du tro', at jeg ikk' er dig tro Yo, la' mig bevis' det Tro mig, er der til det sidste Sidste, tro mig, til jeg' ind' i kiste Yo, giz ringer stadig til min giz, og si'r, de har set mig sidst Si'r: "Jeg gav dem en engangsfiks" Du ku' problemet, ikk' engang fiks' Og det' en ting, som jeg vidst', jeg vidst' Ikk' få mig selv i det her pis Pige ikk' begynd at bli' trist For de ting, de si'r, det' for at fyld' dig med stress (Ond'-ond') Ond'-ond' øjn', alt det de si'r, det' kun løgn Prøv at lyt' og forstå mig Hun si'r, jeg lyver, og hun ka' se det på mig Hun si'r: "Hvordan ska' jeg luk' øjn'– Når jeg ka' lugt en anden piges duft på trøjen?" Hun si'r, hun har vidner, der så mig Hun si'r, "fjern dig fra mig" Si'r, jeg skal holde mig væk Jeg si'r, "pige, please kom nærmer', for jeg vil bar' holde dig tæt" Hun spørger, om hvad vej, jeg er henne Svar', "ikk' tænk, du' mit caramel" Og det' kun dig, jeg har elsk't, til jeg' voks' som Arla-mælk Det' kun dig, som der har min sjæl Kun dig, som der har mit hjert' Så ligemeget, hvor jeg end er, så bare vid, at du har mig nær Så bare vid, at du har mig tæt, om jeg' tæt på eller langt væk (Så bare vid, at du har mig tæt) (Hvor mange gange har jeg ik' sagt det?) Yo, giz ringer stadig til min giz, og si'r, de har set mig sidst Si'r: "Jeg gav dem en engangsfiks" Du ku' problemet, ikk' engang fiks' Og det' en ting, som jeg vidst', jeg vidst' Ikk' få mig selv i det her pis Pige ikk' begynd at bli' trist For de ting, de si'r, det' for at fyld' dig med stress (Ond'-ond') Ond'-ond' øjn', alt det de si'r, det' kun løgn Prøv at lyt' og forstå mig Hun si'r, jeg lyver, og hun ka' se det på mig Hun si'r: "Hvordan ska' jeg luk' øjn'– Når jeg ka' lugt en anden piges duft på trøjen?" Hun si'r, hun har vidner, der så mig