Man si'r at over skyerne, er himlen altid blå Det kan være svært at forstå, når man ikke kan se den Og man si'r at efter stormens pisken kommer solen frem Men det hjælper sjældent dem, der er blevet våde For når vennerne forsvinder Og når livet er betrængt Ser man alt med ganske andre øjne Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se Og skelne mellem sandheder og løgne Man siger jo, at det der sker er altid godt for noget Og troen har vi fået for at bruge den Ja man siger så meget men ved så lidt, når angsten tager fat Og sjælen mærker illusioner briste For når vennerne forsvinder Og når livet er betrængt Ser man alt med ganske andre øjne Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se Og skelne mellem sandheder og løgne Alting kan gå itu Et hjerte kan gå i tusind stykker Kaldte du mig for ven engang Så er jeg her nok endnu (Alting kan gå itu) (Et hjerte kan gå i tusind stykker) (Kaldte du mig for ven engang) (Så er jeg her nok endnu) For når vennerne forsvinder Og når livet er betrængt Ser man alt med ganske andre øjne Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se Og skelne mellem sandheder og løgne Alting kan gå itu Et hjerte kan gå i tusind stykker Kaldte du mig for ven engang Så er jeg her nok endnu (Alting kan gå itu) Et hjerte kan gå i tusind stykker (Kaldte du mig for ven engang) Så er jeg her nok endnu Kaldte du mig for ven engang Så er jeg her nok endnu Så er jeg her nok endnu

Jeg går igennem gaderne, Jeg kikker lidt på vinduer, Jeg ser ikke andet end dig, Du kommer dansende mod mig. Du har slet ikke noget tøj på, Det er der ingen andre der kan se De tror jeg går og glor på vinduer Jeg tænker kun på dig og det. Alt det vi gør når vi er sammen, Alt det jeg aldrig vil kunne sige, De billeder, der gør jeg ryster, Og mærker der er vulkaner inden i. Jeg tror slet ikke jeg kan styre det, Det farligt både for krop og sjæl, Men der er ikke noget at gøre, Vulkaner spørg jo ikke om noget, vel. Jeg hører lyde fra en anden verden, Jeg hører kalden og jeg hører noget Der minder mig om bølger når du sukker, Når stranden vi har længtes efter den er nået. Ja, det er næsten som en sommerdag, Hvor stranden brænder og alting er ild, Vi glider gennem vandet af hinanden, Af kroppe og hænder der er faret vild. Hey, du har slet ikke noget tøj på, Og det er der ingen andre der kan se, De tror jeg går og glor på vinduer, Men jeg tænker kun på dig og det. Jeg går igennem gaderne, Jeg kikker lidt på vinduer, Jeg ser ikke andet end dig, Du kommer dansende mod mig. Hey, du har slet ikke noget tøj på, Og det er der ingen andre der kan se, De tror jeg går og glor på vinduer, Men jeg tænker kun på dig og det. Alt det vi gør når vi er sammen, Alt det jeg aldrig vil kunne sige, De billeder, der gør jeg ryster, Og mærker der er vulkaner inden i. Hey, jeg tror slet ikke jeg kan styre det, Det farligt både for krop og sjæl, Men der er ikke noget at gøre, Vulkaner spørg jo ikke om noget, vel. Jeg hører lyde fra en anden verden, Jeg hører kalden og jeg hører noget Der minder mig om bølger når du sukker, Når stranden vi har længtes efter den er nået. Hey, det er næsten som en sommerdag, Hvor stranden brænder og alting er ild, Vi glider gennem vandet af hinanden, Af kroppe og hænder der er faret vild. Hey, du har slet ikke noget tøj på, Og det er der ingen andre der kan se, De tror jeg går og glor på vinduer, Men jeg tænker kun på dig og det.