Här finns ingen värme, ingen köld Enbart ett vakuum Mina läppar de avger ett leende då jag ser hur du faller isär Nu när insikten slutligen nått dig och sorgen håller dig kär Vi vandrar hand i hand till andra sidan bron Där dyrkan utav döden är den enda sanna tron Den enda sanna tron Dina tankar ett fullständigt kaos av de tusen minnen du bär Och att var dag återuppleva denna inhumana misär Så kom nu, följ min röst till den andra sidan bron Där dyrkan utav döden är den enda sanna tron Den enda sanna tron Se nu hur alla dina minnen formas till en magnum 357 Och jag tror du vet någonstans där innerst inne Att självmord är den enda vägen ut Tveka inte, skjut, skjut, jag sa skjut, skjut Önskan att försvinna är nu betydligt mer akut För där en början finns där finns det alltid ett slut Tiden den går, minut för minut Spillror av mig själv försöker finna vägen ut ur mig Ut ur mig, in i dig

Ah... Ahhh... Ahhh... Ah... Ah... Ahhh... Ahhh... Ah... Nu hvor fortiden den er forbi Og alle har en hobby at gå op i. Så mangle jeg kun et knæfald fra dig, At du løber i en sluttet ring rundt om mig. Alle taler om fortabte sjæle, Alle taler om klaustrofobie Alle taler om at tabe mæle, Nu hvor fortiden den er forbi. Oh-oh-oh-oh-ohhh... The world fascinates me Nu hvor fortiden den er forbi. Nu hvor fremtiden er støvet af Og alle ved præcis hvad det er de skal. Så er det uden det allerstørste mod At Jeg Lover bedring og måske endda bod. Oh-oh-oh-oh-ohhh... Oh-oh-oh-oh-ohhh... Vi ved at man må bøje sig For ikke at knække, Vi kender alt til kompromis, Vi ved at vi vil gemme os bad Udsprungne hække og Vi ved at fortiden den er forbi Oh-oh-oh-oh-ohhh... The world fascinates me, Nu hvor fortiden den er forbi. Oh-oh-oh-oh-ohhh... The world fascinates me, Nu hvor fortiden den er forbi. Nu hvor fortiden den er forbi.

Er du glad eller misfornøjet? Hmm det' nok det sidste For stanken sidder fast i tøjet Det eddermame Trængt at lette røven Man blir både gal og dum Af denne sløve tøven Man kan lave natten om til dag Ka' du lave natten om til dag? Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Alt imens tiden flyver Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Tiden flyver København, lidt mindre gråt ville gavne! Liv, det' for fejt at blame det Når det dig selv der skubber vognen Jamen jeg trasker dag ud Jeg trasker dag ind Hvornår kommer du lethed Lukker du mig ikke ind Man blir gal og dum af Denne sløve tøven Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Alt imens tiden flyver Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Tiden flyver Flakkende øjne ser mere nul end alt Og selvom jeg ved alt kognitivt der hjalp Så har jeg Et ben i næsen Et i kviksands-lal Den voksende bunkes kommende fald Flakkende øjne ser At selvom jeg ved alt Jeg ved det hele Så har jeg Flakkende øjne Flakkende øjne Kan du lave natten om til dag Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Alt imens tiden flyver Jeg er ikke doven Jeg er bare lidt langsom til at fat' hvor'n det er det funger' Det med at knokle af lyst og blive forløst Tiden flyver